Om Do It More

Kent Eliot Johansen

Dedikation

Der ligger en helt bestemt drivkraft bag Do It More.

Nemlig det brændende ønske om at hjælpe mindre og mellemstore virksomheder med at få det meste ud af deres eksisterende ressourcer og udnytte virksomhedens potentiale fuldt ud. En bevidst dedikation om at ville være med til at gøre en forskel.

En dedikation om at bruge årelange erfaringer fra førende multinationale selskaber til at tilføre de mindre og mellemstore virksomheder i Danmark spidskompetencer indenfor ledelsessparring, salgsoptimering og projektudførelse.

Do It More drives primært af Kent Eliot Johansen, som er en ildsjæl inden for strategiarbejde, ledelse og salgsoptimering. Kent arbejder meget efter devisen ”Work Smarter - Not Harder”. Kent har et meget stærkt fokus på struktur og kultur, og benytter sig af en række velafprøvede metoder og modeller for at optimere forretningsgange og processer.

Bedre bundlinje

Kent har lavet effektive turn arounds i salgsleddet hos flere virksomheder, der direkte har resulteret i flere kundebesøg, flere profitable kunder, større omsætning og markant bedre indtjening.

Strategi og forankring

Kent har udformet vækststrategier i flere virksomheder og har sikret forankring i organisationerne omkring de nødvendige forbedringer, der skulle implementeres. Den fulde accept og engagement fra de involverede medarbejdere kommer via en meget klar kommunikation om årsag, midler og mål.

Bred erfaring

Kent har en mangeårig ledelseserfaring fra markedsledende teknologiske virksomheder i B2B markedet, hvor han har besiddet stillinger som Kommerciel Direktør, Salgsdirektør, Country Manager, Forretningsudvikler, Segmentchef, Salgs- og Marketingchef, Nordisk Marketingchef og har arbejdet både internationalt, Nordisk og lokalt dansk i såvel store multinationale som mindre danske virksomheder. Se mere på min LinkedIn profil: https://www.linkedin.com/in/kenteliotjohansen/

Sammen med mig får du

Du får kompetent sparring, som passer direkte til dig og din virksomhed. Du får en let forståelig strategi, som giver resultater. Du får praktiske planer og værktøjer til at udføre dem. Du får konkrete tiltag, som virksomhedens medarbejdere tager til sig og udfører med ansvar og engagement. Du får en løbende opfølgning, der sikrer fremdrift.

Jeg hjælper dig ganske enkelt med at få mere ud af det, du allerede har til at skabe vækst og opnå resultater.


Det kan du ikke få hos mig

Du kan ikke få lange akademiske rapporter med uforståelige termer og ubrugelige konklusioner. Du kan heller ikke få kæmpe Excel-ark med pivottabeller og teoretisk talgymnastik, som ingen forstår. Du kan med andre ord ikke få en rapport, der blot ender i skuffen og aldrig kommer op igen. Hos mig får du noget der giver resultater her og nu og som du og dine medarbejdere selv kan arbejde videre med for fortsat vækst.

Se din virksomhed lidt fra oven

Do It More kan hjælpe dig med at få det fulde overblik over din virksomheds styrker og svagheder.